SCANDINAVIAN
J E W I S H F O R U M
DET UFORSONLIGE FINNES"
"DET UFORSONLIGE FINNES"
Courtesy Leo Goldberger
DENMARK
"Goldschmidt er den første danske forfatter der sætter det psykologiske i centrum. Romantisk er på den anden side han opfattelse af at overnaturlige kræfter styrer verden.
Selv i hans mest realistiske fortællinger åbner der sig pludselig et vindue ud mod evigheden. Hvor det sker hører han til blandt de største.»
"Poul Levin fandt i sine skriverier en form, hvori alle sider af hans talent havde lettest ved at vise sig: en ren, næsten gennemsigtig klar og dog stemningsbevæget stil.
Han var et spillevende, indtagende menneske, rig både på lune, følsomhed og klogskab. Mange har nydt godt af hans velvilje, hjælpsomhed og trofasthed.
Se link til artikkel
Langt mere end det sociale kom det religiøse og nationale Moment til at virke paa ham; han følte langt op igjennem Ungdoms- og Manddomsaarene Modsætningen mellem sig og «de andre» og han vilde forene denne tilsyneladende Modsætning: paa en Gang at være jødisk og dansk.
Det lykkedes ham jo ogsaa: thi ligesom Forsamlingen paa Skamlingsbanke hin Dag rakte Hænderne op imod ham og bød ham velkommen, saaledes blev han i langt videre Forstand optagen som en af Folkets egne. Men det dobbelte Forhold, at være jødisk og dansk, gennemsyrer ikke dessmindre fra først til sidst hans Forfatterskab og giver det nogle af dets værdifuldeste Egenskaber.
MEIR ARON GOLDSCHMIDT
"Goldschmidt hørte til den generation af yngre intellektuelle, for hvem Enten - Eller var en veritabel åbenbaring."
Paa Jubilæumsdagen i 1888 kom der et Brev fra Bjørnstjerne Bjørnson, i hvis Slutningslinier den store norske Digter fint og klart har karakteriseret sin danske Digterfælle med følgende Ord; "
... Vi ser paa dig, der altid var klar og ren, som paa den, der viser Vej. Selv hvor jeg tænker, du ikke naadde det største, - din Maade at være og ville paa, er den, der engang maa blive de manges. Jeg kjænder nogle som dig; de tilhører ingen særskilt Tro; men den, de har, er bestemmende helt ud.
Nu skinner du af din; Gjennemglødningen har været fuldstændig. I din milde Form ejer du noget af den største Styrke; i Fremgangsviljens Tjeneste, i Samfund med dens forskjellige Kræfter staar du smilende af Tro paa Sejer."
POUL LEVIN
M. A. Goldschmidt Source: Wikipedia
Levin blev student 1887, tog skoleembedseksamen 1894 og blev Dr. phil. 1898. Han begyndte som litteraturhistoriker, skrev en Dansk Litteraturhistorie i Omrids og leverede siden, på grundlag af forelæsninger, to vægtige og velskrevne bøger over fransk litteratur i 19. århundrede: Victor Hugo og Den naturalistiske Roman i Frankrig.
Samtidig optrådte han som kritiker, først i dagspressen, senere i Det ny Aarhundrede (1904 ff.), hvis litterære redaktør han var; fra 1910 i Tilskueren, i hans anmeldelser er der både poetisk følelse og kunstforstand, polemisk vid og oftest også billighed; for flere nye talenter har hans kritik banet vej.
Lige fra først af har Levin endelig udfoldet en digterisk produktion. Hans skuespil var til at begynde med noget spinkle og blege (Antoinette, 1895; Sejr, 1899), men de senere (Fars Penge, 1908; Flugten til Amerika, 1914; Riber & Søn, 1915 og andre) har, uden dog at kunne slå ret igennem på teatret, ofte givet det fint tænkte, smukt følte indhold en scenisk virksom form.
I Bogen "Smaa Kapitler af Dagens Historie" findes den Minde-tale, Poul Levin holdt over Amalie Skram; Talen, der var saa smuk, og som det klædte ham saa smukt at holde. Hans bedste Egenskaber, hans Væsens Varme, hans dybe Respekt for aandelig Betydning, hans Medfølelse med Lidelser, hans Sans for den literære Kunst og hans Forstand paa den, Alt kom paa den mest tiltalende Maade til Orde her i den formørkede og kunstigt oplyste Hal, hvori Sørgefesten holdtes.
Les artikkel af Georg Brandes her
Israel Salomon Levin (født 16. maj 1810 i Randers, død 4. juni 1883 i København) var en dansk filolog, der i en periode virkede som Søren Kierkegaards sekretær.
Han blev student fra Randers lærde Skole 1829, tog Anden Eksamen men ingen embedseksamen. Levin markerede sig som kender af dansk sprog fra 1500-tallet til 1800-tallet, og i 1844 udgav Levin første bind af sin Haandbog i det danske Sprogs Grammatik, men da han ofte blev involveret i strid med andre sprogfolk, kom der ikke flere bind.
Han efterlod ca. 150.000 sedler med ordbogsstof (mange af disse med Kierkegaard-citater), som senere fik stor betydning for Ordbog over det Danske Sprog.
ISRAEL SALOMON LEVIN
Doctoren var saa god at lære mig det; jeg troede tvert- iinod at saadanne Folk vare eensberettigede (eens be- rettigede), og de Ligeberettigede (lige berettigede) kun vare berettigede i samme Grad, eller med andre Ord, at ligeberettiget betegnede den samme Grad af Adkomst, eens- berettigede den samme Art af Adkomst. — Overhovedet havde jeg troet, at i de paagjeldende Sammensætninger og Forbindelser en saadan Divergents som den her an- givne stedse laae paa Bunden, om ikke altid lige stærkt fremtrædende, som i eensdan, ligedan; eensartet, lige- artet (jvf. ueensartet, uligeartet), eller om ikke altid uden specielle Modificationer (f. Ex. til Advarsel for Ligesindede, han er altid eenssindet) — saa at alt- saa Ordet eens altid mærkede Sammensætningen med Begrebet af Einerlei, idem per idem, men Uge medførte Begrebet Liighed, Ligelighed, Jevnstillethed.* Hr. Doctoren er nu maaskee saa god at erindre, at jeg i min Afhdl. S. 6. opstiller de to Kategorier, Identitet (f. Ex. jaloux, skinsyg; Hose, Strømpe), og Meningsliighed (f. Ex. falde, hensove, omkomme), og midt imellem disse Synonymien (f. Ex. lede, søge), hvor Overeensstemmelsen er mindre end Identitet, mere end blot Meningsliighed; og da nu Identitet paa Dansk een- gang hedder Eenstydighed (see ovenfor), saa har jeg troet, at Forholdet mellem disse tre Kategorier paa
Til Polemiken om det synonyme i
https://archive.org/stream/tilpolemikenomde00levi/tilpolemikenomde00levi_djvu.txt
